Man kan jo altid håbe på at Gojira opper sig igen en dag, men indtil da må vi nøjes med Deadnate herhjemme, og det er faktisk ikke så ringe endda.

Koncerten med Lucifer på Godset i Kolding var en fornuftig omend blandet affære og hurtigt overstået.

Torsdag lagde Stengade lokale til de lokale helte i Late Night Venture og de onde franske minearbejdere i Celeste. Tilforladeligt måske. Men ikke videre ambitiøst.

Hypocrisy er tilbage efter otte års stilhed, og hvis man er til svensk dødsmetal med et melodisk strejf, så er Tägtgren stadig leveringsdygtig.

Efter 23 års ufortrøden metal-virksomhed, et utal af tourneer og seks fuldlængdeudgivelser, trykker det walisiske band på genstart-knappen, og det er ikke en plade for tidligt.

Gary Holt er tilbage på fuldtid, Tom Hunting er rask, men Steve Souzas vokal er stadig så anstrengende, at det er svært at elske Exodus' seneste album.

Den amerikanske sekstet vil meget mere end deathcore'n. I første omgang alternativ metal - og denne gang lykkes det for Whitechapel at skabe en plade med et langt mere helstøbt udtryk.

Livløs præsterer en gang overraskende livlig og fornøjelig dødsmetal af en slags, anmelderen ikke normalt falder på halen over.

De polske deaththrashere Sexmag er lige så fornøjelige, som de er komplet idiotiske på deres debut-ep, der er et stilsikkert bud på, hvordan man kan halvere sin IQ på 25 minutter.

Der er både i top og i bund, når engelske Seven Sisters udgiver deres tredje albums – og så en hel del, der bare er godkendt.

Jacksonville-bandens sjette fuldlængdeudgivelse er på en gang livsbekræftende, såvel som en påmindelse om en kommende midtlivskrise.

Secret of Mana, Chrono Trigger, Star Ocean – hvis disse titler siger dig noget og du hældte læssevis af timer i din Nintendo, er Gonemage et kærkomment skud voldsomt mærkelig nostalgi.

Dream Theater er på bandets 15. album med små skridt på vej tilbage på sporet oven på nogle ikke helt vellykkede albums.

Møls nye album ledsages af promobilleder i pastelfarver og venligt smilende musikanter, og man kunne næsten fristes til at tro, vi slet ikke havde med metal at gøre. Kan det mon passe?

Stairway lagde gulv og scenen til en fin fremvisning af danske kompetencer. Fra spæd begyndelse, hen over kommende potentiale til dansk metal af international kaliber.

Bøllegroove, midttempo og melodi tilsat en sjat synths til at give en 80'er vibe - det er den blanding, som skaber Lightchapter, der er et nyt band med medlemmer fra Diamond Drive og The Burning.

Ministry har netop udgivet bandets 15. album. Det holder sådan set, selvom det ikke helt når fortidens højder.

Cradle of Filth hyler mod månen på nyt album, der udforsker sine rødder på sikker afstand.

Wage War var et band, man holdt øje med. Deres debut varslede potentiale - et potentiale, der aldrig er blevet indløst. Heldigvis er bandets fjerde fuldlængdeudgivelse tættere på end nogensinde.

Baest er stadig et godt og stilsikkert liveband, også selvom vi har ventet halvandet års tid på koncerten. Det kan hverken corona eller anmelderens generelle uoplagthed og irriterende selvmedlidenhed ændre på.