Marilyn Manson tager et nostalgisk tilbageblik, der om ikke andet får lytteren til at mindes, hvor god han var engang.

Da Paradise Lost indtog Voxhall sammen med Pallbearer og Sinistro, blev det næsten for pænt og behageligt for de mange fremmødte lørdag aften. Der manglede bid.

Med deres femte album ’Malina’ smider Leprous tyngden væk og svæver højt på storladne og melodiske omkvæd. Det er pænt, poleret og progressivt, men overraskelserne og forløsningen mangler.

Electric Hellride er ude med deres andet fuldlængdealbum, hvor bandet viser tydelige tendenser til at udvide det musikalske univers.

Det var både ligheder og forskelle på de to Virginia-bands, der stod på Loppens plakat for september. Her stod den først på rock af den gamle skole med Satan’s Satyrs og derefter på doom af den nyere skole i form af Windhand.

Intetsigende og identitetsløs opvarmning kunne ikke hindre Seether i at spille en god koncert. Det klarede den sydafrikanske trio helt selv.

Aalborg har den seneste tid manglet koncerter med tyngde. Det gjorde Electric Hellride, Ferocity og Dawn of Demise noget ved lørdag aften på Platform4.

Den forrige plade med Cradle of Filth fra 2015 fik topkarakter her på Devilution. 'Cryptoriana' har sine momenter, men er slet ikke nær så god.

I Aarhus viste Huldre atter, at de besidder noget særligt inden for dansk metal.

Myrkur er kommet langt siden udgivelsen af ’M’; på sangniveau er ’Mareridt’ næsten perfekt, hvorimod den halter på et generelt albumniveau.

For anden gang i Eluveities karriere er de elektriske instrumenter parkeret sammen med bandbussen til fordel for et rent akustisk album. Det er de kommet et helt godt resultat ud af.

Ikke ét par udtrådte Vans kan nå at ramme gulvet mere end et par sekunder, når Comeback Kid viser, hvor sikkert og medrivende man kan spille mallcore.

Unseen Faith spillede deres anden release-koncert på to dage. Denne gang på Loppen, hvor hverken lyd eller publikum havde intentioner om at gøre det nemt for hovednavnet eller de to support-bands.

Michael Poulsen demonstrerede verdensklasse med besøg af verdensstjerner foran 48.000 gæster på den historiske aften i Parken. Men fraværet af de stærke, gamle sange gjorde det til en alt for lang aften med middelmådig musik.

På årets Baltic Open Air i Sydslesvig blev det åbenbaret, at folke(lig) metal gør sig bemærkelsesværdigt godt syd for grænsen.

Prog rockens kronprins Steven Wilson træder på sit femte soloalbum væk fra de progressive udskejelser og over mod popmusikken. Det er både velskrevet og vellykket, men albumkunstneren Wilson må se sig slået af sangskriveren, for det er i albummets enkelte numre, at det for alvor stråler.

Maria Brink og resten af det let forglemmelige ensemble i In This Moment er parat med deres 6. plade på 10 år. Trods lidt udvikling fristes man til at sige, at alt er, som det plejer, når den amerikanske kvintet udgiver musik.

De britiske undergrundssatanister Akercocke vender efter 10 års pause tilbage med 'Renaissance in Extremis'. Selvom skiven er et glædeligt gensyn, er den også præget af lidt usikkerhed.

Det er 15 år siden, Queens of the Stone Age lavede deres sidste rigtig gode plade. Det ændrer ‘Villains’ ikke noget ved, selvom den ikke er uden andre kvaliteter.

The Haunteds seneste udgivelse lægger sig i sporet af forgængeren 'Exit Wounds' – effektivt, men bagudskuende.