Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.

Det er dødsmetal i en række varianter på den genoplevede 'Death... Is Just the Beginning' fra Nuclear Blast, som disker op med diverse rariteter med begrænset holdbarhed, da de fysiske udgivelser alligevel også udgives digitalt.

Intet nyt er ikke altid godt nyt. Vi kunne i hvert fald godt drømme om mere mindeværdige øjeblikke til at bryde med monotonien på den seneste ofring fra blodbaderne.

AMF-aktuelle Beyond Creation leverer en teknisk fin og afvekslende dødsmetalplade, som dog savner egentlige højdepunkter midt i ekvilibrismen.

En karismatisk forsanger går ud, en anden kommer ind. Livløs gør, hvad de kan, for at fastholde momentum, og Bornholm fik fredag aften en fingerpeg om, at det kan blive helt godt.

Within Temptation fokuserede i høj grad på nyt materiale i Valby. Det var ingen ubetinget succes.

Risings fjerde album er stærkt på instrument-siden, og hvis vokalerne kunne følge med, ville albummet få væsentligt mere end prædikatet 'solidt' kastet efter sig.

Max Cavalera og resten af Soulfly er ved at være en sammentømret enhed, og det kan høres på ’Ritual’, der er en af bandets bedre plader i nyere tid.

Efter et mislykket forsøg i Aarhus for et par uger siden har Illdisposed fundet den rette formel for, hvordan de bedst kan udforske bagkataloget.

House of Atreus byder på melodisk dødsmetal, men det er langt fra den klassiske af sin slags, når der flirtes med græsk mytologi i en rå og beskidt lyd.

Biffy Clyro bød på en anderledes oplevelse, da de gæstede DRs Koncerthus med et unplugged-sæt. Bandet var velspillende, men der manglede den særlige "Mon the Biff"-stemning. 

Rockanmelderkoryfæet Steffen Jungersen udgiver en genrehybrid med afsæt i idolet Lemmy. Man er godt underholdt, men stilen spænder til tider ben i en bog, der vil noget mere, end den kan bære.

Aalborg kom med det gode humør, Randers gad ikke rigtig engagere sig, og Aarhus lovede at komme med gaver, som de glemte de fleste af derhjemme.

Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.

En snert af autopilot trækker ned i regnskabet på High on Fires ottende opus, der på trods af massive riffs og potente moshere galore kun momentvis tilnærmer sig fordums storhed.

Imperial Triumphants tredje album ’Vile Luxury’ er en hård pille at sluge. Men når man først får den slugt, så gør den ikke noget særligt ved en.

Svensk dødsmetallyd krydret med mørk og obskur stemning udgør Binahs andet album. Absolut godkendt, men når den nostalgiske glæde over guitarlyden har lagt sig, er slutresultatet mere beskedent.

Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.

Tre tidligere medlemmer af Dio er gået sammen og har skrevet nyt materiale. Det holder delvist.

Clutch leverer en leverpostejfarvet plade, man ikke kan tillade sig at hade, men som heller ikke gør sig fortjent til ægte kærlighed.