Slægt plages af producerkvaler på den nyeste plade, der ellers kun kæmper med skønhedsfejl.

Dark Funeral er tilbage efter seks års tørke, og er nu klar med deres syvende plade, der nok påkalder dommedag, men ikke helt leverer.

DR har undersøgt den sorte metal, og det er der kommet en interessant, psykologisk fortælling ud af, der blotlægger genrens styrker og svagheder.

Tyske Luzifer blander lystigt elementer fra 70'erne og 80'erne til deres helt egen genreblanding, som virker sært dragende.

Bloodywood er parat til at redde dig, mig, os alle sammen fra den nærtstående undergang – og regner man indholdet på ’Rakshak’ som udtryk for succesraten, så er vi i ganske sikre hænder. 

Ingredienser: Kabelbakker og rør, en trappestige i pitten, intetanende dansemus og jakkesætstyper fanget i en mosh, ølglas og flisegulv, en røgmaskine og blå blink.

Eddie Vedder har allieret sig med stjerner som Elton John, Ringo Starr og Stevie Wonder på sin soloplade, og alligevel er der kun kommet jævn musik ud af det.

Amorphis fortsætter deres sejrsridt uden træthed, men også uden lyst til at udforske nye territorier.

Både publikum og bands var oplagte, og trods lidt udfordring med teknikken, så blev der fejret en masse ny musik på 1000Fryd.

Voivod er som vanligt gode på 'Synchro Anarchy'. Men heller ikke mere end det. For Voivod er efterhånden blevet en institution i sig selv.

Papir prøver med ‘7’ at få dig ned i gear. Det lykkes de med, da du måske endda går i stå. 

Finner blander svensk og norsk meloblack sammen til gode sange, men modet til at prøve nye veje begrænser sig til ét mærkværdigt intermezzo.

Danske Rambuk albumdebuterer og mens de musikalsk minder om Job For A Cowboy, så er det så godt lavet, at de slipper af sted med det.

Prog-legenden Ian Anderson er kommet med sit 22. studieudspil, og det behøver han ikke at få kastet mugne grøntsager i hjelmen for.

I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.

Der er ikke meget nyt at spore på seneste Battle Beast album. Men det er godt nok til, at bandet endnu en gang nok lander på førstepladsen på Finlands hitliste.

Fit for an Autopsy har udgivet Gojiras bedste udgivelse siden ‘L’Enfant Sauvage’ – det er bare pisse ærgerligt, at Fit for an Autopsy ikke er Gojira.

Bid og melodi er fraværende på Eliminators anden udgivelse, der dog vinder lidt igen på stemningen.

Benni Bødker har begået en fin lille bog om dengang Darkthrone gav koncert i Esbjerg, og kickstartede dødsmetal i Danmark.

Boris er tilbage på 33. studiealbum eller deromkring og vanen tro, anede vi ikke hvad vi fik. Spørgsmålet er, om vi finder ud af det.