Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Kan man redde den hjem på charme, spilleglæde og gode sange, når sangeren har sløret slinger i valsen?
Aftenens koncert på Apollo handlede om så meget mere end blot lyd. Det var følelser. De helt ubehagelige. Dem vi ikke har lyst til at tale om. Dem så mange metal-bands higer efter at kopiere.
Nova Twins havde succes med at tage en slidt genre, defineret af sin samtid, og gøre rap-rocken spændende og indlevende.
Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.
Chat Pile lagde lidt for tilbageholdende ud med det, der ellers en af deres stærkeste kompositioner. Alligevel blev det en god koncert til sidst.
Lorna Shore larmede af sted, men det var en koncertoplevelse, der var forbeholdt de få heldige, der kunne høre, hvad der skete.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.
Det var svært for anmelderen at holde af Heathe, men det var også svært ikke at blive betaget af dem.
Anmelderen ville have en orkidé, men fik en meget flot rose med lydproblemer, som han ikke ville have.
Umiddelbart meldte ingen sig til at anmelde Statements koncert på Copenhell 2023, men som den moderne organisation Devilution er, så hidkaldte vi os straks hjælp fra de teknologiske overlords.
Der var fishboner-mikrofoner, quasi-ironiske dansetrin, faretruende lavthængende bukser og imponerende trombonelangkast. Og så var der en musikalsk fest.
Spanske Angelus Apatrida genopfinder hverken hjulet eller thrash-metallen, men det, de ikke har i originalitet opvejes til fulde af energi og spilleglæde.
Red Warszawa gled ind på et afbud og leverede den forventede folkefest
Klassisk, radiovenlig rockmusik fra Halestorm var lige hvad publikum på Hades gerne ville have. Flere paroler og budskaber end musikalsk tyngde.
Et af Danmarks bedste hardcore bands leverede en forrygende indsats, men vokalen druknede i et uheldigt lydmiks.
Undergang var mere end tændt på en opvisning i modbydeligt dødsmetal, men regnvejret saboterede desværre showet.
Spiritbox lovede os breakdowns, man kunne ryste numsen til, men vi ville ærligt bare hellere have haft bedre melodiskrivning.
Stemningen indfandt sig som med en hypnotisk kraft, og Spectral Wound fik spillet en form for mørke ind i den ellers solrige eftermiddag
Korpiklaani var en lettere aparte oplevelse for vores anmelder, der ikke var helt beruset nok til at få den fulde oplevelse ud af det.