Breaking news: Anmelder på Copenhell spaltet i to efter sær fluktuation i rumtidskontinuummet.

Svartsot fik den ulykkelige tjans at spille Gehenna op, mens D-A-D stadig havde en fest på hovedscenen, men gjorde ikke rigtig noget for at holde fast i dem, der trods alt var dukket op.

Copenhell forfremmede Alestorm med tvivlsom succes og startede anmelderens fredag. 

Et velspillende Withering Surface sendte bud efter nostalgien, men pegede også frem mod den næste generation, da bandet skulle fyre den af på den største scene siden gendannelsen.

Judas Priest gav en ujævn koncert båret hjem på en stærk sætliste og folkets hyldest.

Hætteklædte Nyredolk gik på scenen til røg og dystert dronende intromusik. Der er ingen tvivl om, at bandet har styr på mytedannelse og performance.

LOK gav en glimrende, men ufarlig intimkoncert foran et lille, dedikeret publikum, der, trætte efter Metallica, gav de sidste kræfter til et af sluthalvfemsernes store navne på den nordiske hardcore.

Det hele handler ikke længere om fortidens bedrifter. Dizzy Mizzy Lizzy er et andet sted i 2022, og gudskelov for det.

Mens fans der skulle opleve bandet for første gang nok nød det, så var Green Day-koncerten i Forum en lidt mere blandet fornøjelse for veteranerne.

Amerikanske Origin konsoliderer sig som et af teknisk dødsmetals bedre bands med en håndværksmæssig dygtig, men også lidt anonym udgivelse.

Man fik to solide shows med dødsmetal på Stengade søndag, hvor Nakkeknækker stod for utrættelig, ung energi, mens Skeletal Remains var knivskarpe med lækre leads, men en tilbagelænet performance.

Med ‘Fluids Of Death 2’ samler Fluids alle deres numre udsendt fra splitudgivelser siden albummet ‘Not Dark Yet’ fra 2021, og MENSA er ikke inviteret.

Come to Griefs sidste udspil var en EP, der burde have været en LP. Denne gang er det lige omvendt.

Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?

SepticFlesh gør det, de er gode til på ‘Modern Primitive’. Pompøs, velkomponeret og vellydende dødsmetal, der lyder ligesom de forrige fire plader.

Man kan elske eller hade Natjager, men det er svært at komme uden om, at ’At kende bølge fra hav’ har sine øjeblikke – ditto at bandet er et produkt af vores nutid, på godt og ondt.

”Den, der vandrer alene, vandrer godt” er et mundheld, der faktisk ikke findes, men det er alligevel passende for Nechwochwens idiosynkratiske og egensindige traveture i Appalacherbjergene.

Efter flere udskydelser fik vi endelig lov til at opleve den amerikanske supergruppe END – og nu skylder de. De skylder en stor tak til det enorme arbejde, Rot Away og Lifesick lagde for at gøre tirsdag til en fredag. 

Den længe ventede opfølger fra The Vision Ablaze er her endelig, og der er skruet op for både det melodiske og et strejf af Meshuggah!

Amerikanske Primitive Man serverede deres doom på 1000Fryd med tyngde, og Dead Anatomy varmede op i en helt anden genre.