Phil Anselmos Scour leverer velspillet og også ganske vellykket, blacket grindcore (eller grindet black metal), hvor særligt én sang er en kæmpe fornøjelse.

Københavnske Undergang er klar med deres femte fuldlængde, der fortrinligt indkapsler den lyd af dødsmetal, de har gjort til et varemærke.

Perduratum smider lækre krydderier i det progressive opkog på deres debut-ep.

Den tidligere Kvelertak-frontmand lader vikingehjelmen være det bærende tema i Hjelvik, mens hornene agerer radiomodtagere og bidrager med impulser fra klassisk heavy, black og thrash.

Nyudgivelse af Leif Edlings demobånd fra de tidlige 80'ere med præ-Candlemass-bandet Nemesis er et historisk dokument med ægte, uforfalsket, bebumset rollespilsmetal. Lever det op til nutidens standarder? Næh. Og gudskelov for det.

Italienske Totalitarian spiller kaotisk black metal, hvor særligt paven og nazisterne under Anden Verdenskrig får nogle ord med på vejen.

Post-punk og depressiv black metal søbet ind i blod og kropslige rædsler.

Terrorpy fra Odense debuterer med en heftig omgang dødsmetal, der trækker tråde til Immolation og Suffocation. 

Århusianerne vinder årets danske deathcore-kamp, uden rigtig at imponere eller fremkalde virkelig stærke følelser.

Ideen om AC/DC som en modvægt til tidens alvor, som et brag af en fest, der er fuldstændig ligeglad med verdens tilstand, er stadig smuk. Festen er bare ikke, hvad den var engang.

Pyramaze skuffer en anelse med det seneste album 'Epitaph'. Den progressive metal er i for høj grad tilsat noget mere traditionel metal.

Det er åbenbart ikke sådan at slippe af med melodisk, symfonisk, gothic metal med kvindelig vokal. Leaves’ Eyes har i hvert fald endnu ikke helt opgivet at føre genren videre.

Med singlen 'Despicable' holder Carcass liv i kadaveret og deres fans mætte i ventetiden forud for næste års plade, der skulle være på trapperne.

Dethrxner råber deres sangtitler i versaler, og det spejler deres helt vildt lidt subtile virkemidler. Men tud mig en flod, det fungerer på sin egen perverse måde.

Mörk Gryning er tilbage, og det er hverken helt skidt eller bragende fantastisk. Der er gode takter og en produktion, som måske kunne have gjort mere for at gøre de mindre gode takter spændende alligevel.

Semi-ikoniske Mr. Bungle genindspiller gammelt materiale med celebre gæster. Grundidéen er i orden, men rigtig spændende bliver det aldrig.

Efter 12 års pause er britiske Benediction tilbage med en plade, der gør lige akkurat det, Benediction var gode til i halvfemserne: dødsmetal.

Hvordan anmelder man en livestreamet koncert? Og hvorfor? Vores anmelder gjorde forsøget, da Sunken og Morild spillede op til sure miner i Aarhus.

Den karismatiske frontmand er i sit es, og vi får en version af Corey Taylor, vi nok har smughørt før, for fuld udblæsning. Det er varmt, imødekommende, positivt og særdeles afsmittende.

Enslaved bryder med alt på nyt album – men alligevel er der intet nyt under solen på deres femtende studiealbum, hvor alting er, som det aldrig har været.