Daniel Sigurðarson løfter i denne udgave af 'Mød bookeren' sløret for, hvor hårdt arbejde det kræver at booke bands til et spillested, men også om stor passion og nysgerrighed.

Mens Ilters andendag på papiret lignede den stærkeste, bød fredagens strabadser alligevel på et par artige overraskelser, inden branderten for alvor slog igennem.

Et nyt dansk/italiensk projektband med et overraskende habilt debutalbum er helt uventet dukket op.

Der er ikke meget nyt at hente på Eluveties nye album 'Ànv'. Det hele har været gjort langt bedre før.

Papa Post von Till kommer med nyt soloudspil, mens Spøgelseshuset rykker til Royal Arena på lørdag

Vessel tager Sleep Token til nye højder, men afgrunden synes faretruende nær.

Dødsmetallens ypperste band udgav i 1995 ‘Domination’, der blev deres sidste store værk. Med det fulgte kontroverser, og forsangeren skred.

Behemoth skuffer såvel musikalsk som tematisk på deres seneste plade, der trygt kan rulles ud uden bekymringer for, at vandlåsen stopper til.

Hvor mange ekstremmetalbands lyder egentlig ekstreme? Ikke ret mange. Men Black Curse gør.

Lik har lært at spille dødsmetal som i gamle dage og er bedst, når de gør præcis det, man forventer. Og mindre gode, når de afviger en lille smule fra dette.

Dette års A Colossal Weekend er lige rundt om hjørnet - et klart højdepunkt i årshjulet for mig. Festivalen ligger lunt i svinget efter Roadburn, og det nyder vi, der havde FOMO i påsken, godt af!

I denne weekend løber 2025 udgaven af A Colossal Weekend af stablen. Festivalen, der kærligt kaldes "mini-Roadburn", har i år udvidet med Store Vega og en af bookerne bag festivalen løfter her sløret for hvad, der driver ham som booker af ACW.

A Colossal Weekend står for døren, og den er i sandhed kolossal. Læs med her om, hvad du ikke må gå glip af i denne weekend.

Torsdagen på Roadburn var næsten for vild for vores skribent, som endte med at være delvist høj på livet og delvist navlepillende over pantsystemer.

Fredagen bød på en god pose blandede bolsjer, hvor særligt Warrington Runcorn New Town Development, Harvestman og CHVE stod ud som højdepunkter midt mellem veganske falafel-ruller og alment godt selskab.

Den sidste, fulde dag i Roadburn-felten bød på et væld af sære, vilde og stemningsmættede indslag – og Alexander Marcus!

Søndag blev alt andet end en stenet afterburner, og vi fik både diabolske italienere og varierende grader af japansk vanvid på festivalens sidstedag.

Siden 2011 har pilgrimsrejsen til Roadburn været et årligt højdepunkt for fotografen, både musikalsk og fotografisk. Festivalen er et slaraffenland af indtryk og udtryk, og den nydes bedst med et aldeles åbent sind.

Steve Von Till tryllebandt en fyldt hovedscene, da han lørdag krængede sin sjæl ud til en stille, afdæmpet og magisk koncert.

At opføre ‘Black Medium Current’ som helhed er ikke en let opgave, men Dødheimsgard tager udfordringen op – og det forpligter, også selvom uret siger 13:50 på dag tre!

Gordan Chapman-Fox gav under det mundrette navn Warrington-Runcorn New Town Development Plan sin kommentar til fremskridtet som det så ud i England i slutningen af 1970'erne til et show, hvor billedsiden ikke meningsfyldt kunne skilles fra lydsiden.

Oranssi Pazuzus uendelige lagkage af kraut/blackede vederstyggeligheder er en sikker vinder! Første band på Main Stage – i en liga for sig!

Messa var endnu engang inviteret til at spille hele sit nye udspil for os på Roadburns hovedscene. Solidt, men ikke uden ridser i lakken.

Lørdag aften bød Roadburn på ét af festivalens mere livlige og medrivende øjeblikke, da Chat Pile indtog scenen og leverede en koncert, der både var brutal, absurd, rørende og underholdende. 

Foudre! spængte sikringer allerede inden koncertstart og sprængte rammer for musik i et drøn af en afslutning på lørdagen.

Gira og Hahn lød forudsigeligt meget som det Swans, vi i forvejen kender dem for – blot mere skrabet og ind til benet.

Paradox-scenen skuffer sjældent – og heller ikke i dag, da Angles fremfører deres free jazz-opera ‘The Death of Kalypso’ i hele dens dunkelt orkestrale bravour.

Uniform kørte med udvidet setup i opførslen af sidste års ‘American Standard’ og holdt os fængslet igennem 45 minutters primalt pulserende støj!

Haunted Plasma er et interessant, ukendt kort at vælge til at lukke Main Stage for 2025 – men Oranssi Pazuzu åbnede den tre dage før, så så er cirklen vel sluttet!

Med blot 2024s ‘Fire Blades from the Tomb’ på CV'et ved vi, hvad italienske Ponte del Diavolo har med til os i dag – nemlig varierende doom af den inciterende skole!

Køen til Fire! sagde det hele, og de heldige, der faktisk nåede ind på Hall of Fame, blev beriget med en sjælden musikalsk oplevelse, der for en stund sendte det råkolde hollandske festivalvejr i baggrunden.

Råt for usødet er Black Curse en udstikker på Roadburn-plakaten, uden at skabe deciderede, musikalske tøbrud på metalscenen. Det gør dog ikke tilløbsstykket mindre …

Steve Von Till tog ny teknologi i brug til sin koncert som Harvestman på Roadburn's andendag, og det slap han virkelig godt fra.

Fredag aften indtog Cave In Roadburns Main Stage med en særlig præsentation: Deres klassiske album ‘Jupiter’(2000) spillet i sin helhed. 

Altin Güns forførende melodiunivers passede måske ikke ned i forestillingen om tung musik, men serverede lige præcis det, publikum havde brug for: Glæde og dans.

I krydset mellem noise-rock, irsk flabethed og post-punk, fik Gilla Band insisterende spillet sig direkte ind i publikums hjerter og fødder og gjorde det tydeligt for enhver, hvorfor bandet var booket som et af torsdagens hovednavne. 

Der var lagt op til et af årets mere spændende koncertoplevelser, da Sumac og Moor Mother indtog Roadburns hovedscene lørdag eftermiddag – men realiteten levede ikke op til hypen. 

Torsdag aften på Roadburn Festival gav den katalanske duo Dame Area en af dagens helt store, musikalske oplevelser. 

The Body og Dis Fig udnyttede 013's gigantiske anlæg og Main Stage' scenegulv til fulde og sendte lyden af atomvinter ud over en fyldt sal.

Den portugisiske trio Maquina leverede en af de mere overraskende og forførende koncerter på årets Roadburn, da de fredag aften indtog den intime Hall of Fame-scene. 

Det var et fuldkommen udsolgt Amager Bio, der dannede rammen om en ganske særlig aften, hvor vovemodet og det gode håndværk triumferede.

Frelsers debutplade er tre kvarters foruroligende vanvids-black metal, og en sikker kandidat til at være en af årets bedste danske udgivelser. 

Billy Idol bliver ved at udgive plader. Heldigvis ikke synderlig tit, men med 80'er-darlingens optræden på Copenhell til sommer ser vi os nødsagede til at forholde os til det. Det havde været bedre foruden.

 Machine Head er kunstnerisk gået i stå på 'Unatøned', der både musikalsk og tematisk er skuffende for alle parter.

EYES har forbedret sig selv. De har større muskler, og de har taget jerntøj på, men de har også kontrolleret det sværmende kaos.

Ghosts sjette album 'Skeletá' er en tynd omgang, der ikke bidrager til Tobias Forges kunstneriske virke med andet og mere end tomme kalorier. 

A Colossal Weekend i København og Ilter i Odense er blandt de store højdepunkter i denne uge, hvor også bl.a. Behemoth udgiver ny plade.

Venator spiller stærk heavy metal, og kunne være endt med et topresultat, hvis de var lidt mere hidsige og onde i sulet. 

Sijjin restaurerer 40 år gamle virkemidler, giver dem et mildt twist og blæser videre. Bandet leverer dødsthrash, der slår bro mellem nutiden og de tidlige 80'ere.