Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Med et perfekt show, et perfekt band og ikke mindst en perfekt stemme stod King Diamond for en fantastisk koncert som afslutning på Copenhell 2013.
Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.
Thrash metal og happy hour i baren lørdag klokken nærmest morgen virker som et fornuftigt grundlag for en tradition, og med Impalers fik folk rystet garnet og dumpet tømmermændene.
Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.
Deus Otiosus vandt sig tjansen på Copenhell og viste med god grund, hvorfor de var konkurrencens rette sejrherrer.
Torsdagens tredje band havde lagt makeuppen og sat håret højt i et show, som imponerede langt de fleste.
Alderen trykkede absolut ikke hos Accept, da de åbnede Copenhells hovedscene lørdag eftermiddag. Veteranerne viste ganske enkelt, hvorfor de regnes for at være et af de helt klassiske metalband.
Endnu en dag på kontoret fik Testament til at spille forkert, så de efterfølgende for alvor fik krudt i røven og præsterede noget af deres bedste.
Kiss kørte den hjem på rutinen i Forum, der var forvandlet til et farverigt og eksplosivt rockcirkus. Med Paul Stanley som den største klovn.
Åbningsbandet til Förhelvede har nået meget på en toårig eksistens; at stå på Pandæmonium-scenen på Copenhell var tydeligvis noget, Fall of Pantheon nød og var stolte af.
På en festival, der hovedsageligt fremhæver det melodiøse og festlige, var franske Celeste og deres blanding af sludge, black og postmetal et tiltrængt musikalsk indadvendt intermezzo på Copenhell.
Danzig druknede i dårlig lyd og et uinspireret band. Derfor blev koncerten med et af årets hovednavne en temmelig skuffende affære. Heldigvis dukkede der autentisk punkrock op til at råde en smule bod på det.
Saturnus viste klassen på professionel vis lørdag eftermiddag på Copenhell - ingen dikkedarer, men bundsolid kvalitetsdoom, der dog ikke løftede sig det sidste stykke.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Down var i absolut topform, da de lørdag aften leverede den måske bedste koncert på årets Copenhell.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.
Uden at være decideret skuffende stod In Flames for en lidt kedelig dag på det melodiske dødskontor.
Med Paradise Lost som årets sidste band var der efter en fin festival lagt op til en super afslutning. Den fik Nick Holmes lagt i ruiner ved at være tilbage i sit gamle gnavne humør.