Norske Witch Club Satan var en sej og feministisk fuckfinger til den mandsdominerede black metal-genre.
Afsky leverede en fremragende koncert, som desværre ikke rigtig fik lov til at vokse til sit fulde potentiale.
Efter Nifelheims opløsning viser Hellbutcher hvor skabet skal stå med et debutalbum, der er det mest metal, nogen kommer til at høre i år.
Syl er tilbage, og de stikker dybere og mere aggressivt end nogensinde før – og det er stiksår, vi har brug for.
Omsorg har skabt en EP, der skriver dem yderligere ind som værdige medspillere i den bølge af fængende (post-)hardcore, der kommer ud af Danmark for tiden.
Der var ingen metaltræthed at spore hos Metallica, der leverede både deep-cuts og livedebut på nyt nummer i München.
Offermose og kunstnerduoen Last Oblivion fusionerede cinematiske toner og cirkulær mystik.
Gaerea havde publikum i deres hule hænder og overbeviste intenst om, at de er kommet for at blive!
At høre Ole Luks univers udfoldet akustisk med strygere er en oplevelse, de færreste forundt. Vi hastede ned i kælderen og fik en føler, vi ikke havde været foruden.
Traditionel hævi er i gode hænder på sprudlende energisk album.
Strychnos springer ikke over, hvor gærdet er lavest: På 'Armageddon Patronage' udvider de paletten og stræber efter storhedens tinder.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Danmark fik royalt besøg, da dronningen af stonerrock holdt hof for sine fuzzhungrende undersåtter.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.
Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.
Kristiansands hypermelodiske progekvilibrister fra In Vain er tilbage med deres første album i seks år, med nye, symfoniske takter oveni hatten.
Faren er altid på lur her på det fjerde album fra NYC's støjende sofatøjter, med både ubehagen og effekten på et blødende maksimum.
Darkthrone producerer nogle af deres mest øjeblikkeligt fængende øjeblikke på deres 21. studiealbum.
Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.
Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.