Pladeanmeldelser
Selvom Illdisposed seneste plade starter med en sirene, så er der ingen grund til alarm. Bo Summer og co. lyder som vi kender dem.
Undergrundsstorrmerne Vulvatorious var booket ind til at tage et skridt op ad koncert-rangstigen på Pandæmonium. Var bandet klar til den udfordring?
Grænserne er slørede og mulighederne mange. Danske Gradience har udgivet deres første EP, og det er fem numre, der både smager af mere samt løftebrud.
Der er mange, der står i livsvarig gæld til afdøde Phil Lynott. Men derfor kan afkastet jo godt være ganske fornuftigt.
Rotting Christ er søgt mod mere melodiske himmelstrøg i deres musik, hvilket efterlader lytteren med en poleret udgivelse, der bliver en mellemvare.
Ambitionerne rækker vidt på den første fuldlængde fra Lamentari, med et væld af stilistiske greb i værktøjskassen – og herligt udansk i sin symfoniske bombast.
Efter Nifelheims opløsning viser Hellbutcher hvor skabet skal stå med et debutalbum, der er det mest metal, nogen kommer til at høre i år.
Briternes syvende fuldlængdeudgivelse er nærmest præcis, hvad man kunne forvente – uden det nutidige momentum man kunne håbe på.
Syl er tilbage, og de stikker dybere og mere aggressivt end nogensinde før – og det er stiksår, vi har brug for.
Omsorg har skabt en EP, der skriver dem yderligere ind som værdige medspillere i den bølge af fængende (post-)hardcore, der kommer ud af Danmark for tiden.
Dopethrone er de bedste til det, de gør. Og det, de gør, er ikke særlig kønt.
Zio Acido e i Fannulloni sono tornati, ma ben poco è più come prima.
Kerry King vinder ikke noget nyt terræn på sin debut som soloartist, men håndværket er i orden, og det gør, at pladen lige akkurat kan forsvares.
Traditionel hævi er i gode hænder på sprudlende energisk album.
Strychnos springer ikke over, hvor gærdet er lavest: På 'Armageddon Patronage' udvider de paletten og stræber efter storhedens tinder.
Inter Armas nye album, 'New Heaven', er genre-agnostisk, elegant og fyldt med overraskelser. Og helt fri for doom.
'Etemen Ænka' var en milepæl fra DVNE, som her på treeren har valgt at gøre udtrykket mere direkte – uden vi på noget tidspunkt er i tvivl om, at det stadig er DVNE, vi hører.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.
De sorte ryttere trækker blank, men ikke alle klingerne er lige skarpe.