Jacksonville-bandens sjette fuldlængdeudgivelse er på en gang livsbekræftende, såvel som en påmindelse om en kommende midtlivskrise.
Secret of Mana, Chrono Trigger, Star Ocean – hvis disse titler siger dig noget og du hældte læssevis af timer i din Nintendo, er Gonemage et kærkomment skud voldsomt mærkelig nostalgi.
Emma Ruth Rundle har skruet ned for den auditive intensitet, men op for den følelsesmæssige. Det lyder måske umuligt, men ikke desto mindre lykkes det.
Dream Theater er på bandets 15. album med små skridt på vej tilbage på sporet oven på nogle ikke helt vellykkede albums.
Engang lovede sørøveri frihed, eventyr, glorværdighed og store skatte. I dag virker det mest af alt lurvet og monotont, en evig pirattrædemølle.
Møls nye album ledsages af promobilleder i pastelfarver og venligt smilende musikanter, og man kunne næsten fristes til at tro, vi slet ikke havde med metal at gøre. Kan det mon passe?
Stairway lagde gulv og scenen til en fin fremvisning af danske kompetencer. Fra spæd begyndelse, hen over kommende potentiale til dansk metal af international kaliber.
Bada og kirkerockeren Anna von Hausswolff fik i stærkt samarbejde med opvarmningen skabt en skrigende ambient aften i Stengade.
Meget er sket i løbet af de seneste 10 år. Og så alligevel ikke. I hvert fald ikke i Måsstaden - den lille eventyrlig by i Vildhjarta-land. Her står tiden nærmest bom-stille på begge sider af vandspejlet.
Der tudes på livet løs på Self Loather, der føles velkendt og fremmed på en og samme tid.
Bøllegroove, midttempo og melodi tilsat en sjat synths til at give en 80'er vibe - det er den blanding, som skaber Lightchapter, der er et nyt band med medlemmer fra Diamond Drive og The Burning.
Københavnske Sulphurous tager et gevaldigt spring op på deres nye skive, der har ambitioner om at bringe dødsmetal til et nyt niveau. Og de lykkes med det.
2021 har brug for Every Time I Die, og bandets niende fuldlængdeudgivelse er en magtdemonstration, der dækker præcist det behov.
Frustrationen over det senmoderne samfund får fuld afløb på første LP fra sceneveteranerne i Anti Ritual. Og hvis man er med på at råbe af folk i slips, er det helt perfekt.
Ministry har netop udgivet bandets 15. album. Det holder sådan set, selvom det ikke helt når fortidens højder.
Hvis et ekstra hidsigt grindcoreband, fik et elskovsbarn med en defekt transistorradio ville det lyde som Full of Hells tiende udgivelse.
Cradle of Filth hyler mod månen på nyt album, der udforsker sine rødder på sikker afstand.
Wage War var et band, man holdt øje med. Deres debut varslede potentiale - et potentiale, der aldrig er blevet indløst. Heldigvis er bandets fjerde fuldlængdeudgivelse tættere på end nogensinde.
"Den svære toer", siger nogle. "Nemt", siger Green Lung, og demonstrerer overlegenhed på alle parametre i så høj udstrækning, at det er svært at forestille sig Djævelen ikke skulle være på deres side.
Gennem Triviums 22 årige levetid, har amerikanerne været med til at skabe en genre, udgivet ni fuldlængdeudgivelser og spillet sig selv længere og længere væk fra deres musikalske ophav. Men nu står den igen på velspillet metalcore.
Der bydes på sprudlende sangskrivning, en flot rød tråd og interessant udvikling på kvintettens tredje og til dato bedste fuldlængdeudgivelse.
Baest er stadig et godt og stilsikkert liveband, også selvom vi har ventet halvandet års tid på koncerten. Det kan hverken corona eller anmelderens generelle uoplagthed og irriterende selvmedlidenhed ændre på.
Vanløses Stairway er ved at have styr på hvordan man lægger lokale til metalkoncerter, og trods ujævnt fremmøde, var Kollapse klar til at banke alle på plads i Virkelighedsfjerns navn
Fra lyden af containerskibe til destilleret tomhed. Kowloon Walled City er musikalsk benzodiazepin og virkningen er så stor som altid.
Hvordan følger man op på en ti år gammel nyklassiker? Ved at lave en ny nyklassiker.