Henholdsvis nybegynder-tendenser og en malplaceret forsanger gjorde Feathers & Doom og Solstice til blodfattige affærer, mens Saturnus måtte redde Nocturnefests ære hjem med små overraskelser i ærmet.

Queensrÿche er stadig i live og har vundet lidt af det tabte terræn tilbage med udgivelsen af ’The Verdict’.

Helvedesilden blev holdt forment i live i Pumpehusets stueetage, hvor Demon Head kuraterede deres egen releaseparty med dystre toner fra undergrunden.

While She Sleeps tager ikke mange chancer med deres fjerde fuldlængdeudgivelse. Det får desværre ‘So What?’ til at fremstår som en forlængelse af ‘You Are We’, fremfor et ny kapitel.

Mainstreamgennembruddet ligger lige for. Det sidste skridt, Demon Head vægrer sig ved at tage, er det, der leder ud af anonymiteten. Hvis de overhovedet vil.

Med den originale forsanger Johan Langqvist tilbage i folden var der grund til at drømme om, at der gemte sig en ny 'Epicus Doomicus Metallicus' bag Candlemass' doom-dør. Vi blev dog meget klogere.

Prime Collective bød på fem timers showcase med en bred vifte af selskabets orkestre under velgørenhedsfanen ’Prime Is Giving’.

Dream Theater har med ’Distance over Time’ endnu en gang bevist bandets høje håndværksmæssige niveau. Desværre står de rigtigt gode sange ikke i kø på albummet.

Det var en noget rodet affære, der udspillede sig i Amager Bio, da spillestedet torsdag aften inviterede til nu-metallisk nostalgitrip.

På bandets genkomstplade farer Aenimus for ofte vild i egne gode ideer og virker som et band, der mister pusten over eget tempo og skal over i hjørnet og hvile.

Proggen fik fuld skrue, da Steven Wilson i går gæstede Operaen som sidste led på 'To the Bone'-turnéen, og med en god blanding af forfriskende livefortolkninger og deep cuts var det primært rammerne, der satte begrænsningerne for den ultimative koncertoplevelse.

Der var knallertrock fra fremtiden og støjende ørkenrock i Københavns indre by lørdag aften. Der var bare ikke særligt mange til at overvære det.

Det var festligt for de få, da Shagrath og Eddie Guz med flere i norske Chrome Division for første gang ramte København med det, der ser ud til at være bandets næstsidste show.

King Diamond leverer varen, præcis som vi husker det fra Copenhell 2016. Den nidkære perfektionisme gør dog primært 'Songs for rhe Dead' til et livealbum for kompletisterne uden at føje nyt til den velkendte palet.

Fra Mayhem-scenen kommer Gullo Gullo, et sammenrend af mere eller mindre kendte ansigter fra dansk rock og metal, der kaster sig ud i en støjende og dronende friformsrock.

Devilution besøgte for første gang det århusianske spillested Ungdomskulturhuset, hvor en trio af genreblandende hardcore-ekvilibrister bød op til dans.

Avantasia skuffer nok ingen dedikerede fans med albummet ’Moonglow’ men det baner heller ikke vejen for nye.

‘Resist’ er en flot pop-rock-plade. Desværre insisterer hollænderne på, at forklæde pladen som alt andet end det den er.

På det fjerde album har Soen fundet en mere selvstændig lyd, der inkorporerer tekniske metalriff i en melodisk sangskrivning. Det er bare en skam, at resultatet alt for ofte ender på en kedelig mellemvej.

Morild albumdebuterer med et enormt ambitiøst projekt, der desværre savner variation og et par ekstra ideer hist og her for at være rigtig godt.