'I Skyggen af Livet' er en massivt sort energiudladning som startskud på Sort Sinds virke – men skorter på materiale, der sætter sig på nethinden.
På Myrkurs fjerde album sammenfattes karrieren, og foråret skimtes i horisonten.
Ribes stolthed vender tilbage med flere velkomponerede kompositioner, der ditto giver køb på nogle af de fundamentale styrker, der gav Aphyxion relevans.
Big Mess er lyden af ungdom, fest og alt det bedste fra de sidste 60 års populærkultur mikset sammen til tolv punkede popperler.
Heaven's Damnation er mere og andet end en hyldest til Dissection, og med lige dele melodi og tyngde imponerer de på deres debutplade.
Mørket sænker sig i blodrøde fortællinger som Basker Hval udgiver endnu en stærk EP.
Det kan klart anbefales at tage turen over Øresund og tilbringe en aften med at danse i den svenske undergrund – men husk ørepropper.
Tung og doomet dødsmetal siver fra Temple of Scorn, der med 'Funeral Altar Epiphanies' har begået en gusten og godkendt debutplade. Erfaring fornægter sig ikke.
Elitists debut ‘A Mirage Of Grandeur’ er en af årets vigtige plader i dansk dødsmetal.
90'er-nostalgi for nogle, skelsættende metalhistorie for andre. Paradise Lost og My Dying Bride omfavnede os alle i et stærkt udpluk fra en svunden fortids bedrifter.
Engang udgav Sadus fedt fræsende death/thrash-klassikere. I dag leverer de kompetent, men personlighedsløs metervarethrash.
Babymetal indtog Amager Bio og leverede en mere fuldstøbt koncertoplevelse end sidst de gæstede Danmark.
Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.
Master Boot Record trak fulde huse med deres symfoniske chiptune og visuals fra dengang internettet var en døgnflue.
Mens Strigoi og Insomnium rydder op i gemmerne, og Sodom genbesøger sin spæde ungdom, så viser Heksproces og Swartzheim, at den danske undergrund lever i fuld flor.
Der er ikke meget glæde at komme efter i Sierras melankolske univers, til gengæld byder den franske kunstner på flere medrivende, neonfarvede kompositioner.
Tom G. Warrior genopfører Hellhammers musik med Triumph of Death. Men det lykkes ikke at genskabe det, der gjorde Hellhammer til noget særligt.
Cavalera-brødrene dedikerer en hel tour til Sepulturas spæde dage og river hele Bombehuset med i en dødskrigerisk mandagsrus, vi ikke glemmer foreløbig.
Giv din tid til Mornes massive, tunge repetitive musik – bandet har denne gang taget sig tid til at give dig smadrende lækkerier.
Tirsdag aftens mest interessante band var opvarmningen, mens Perturbator var mere veloplagt, end sidst vi så dem i København.
Black metal på en søndag aften kan godt være en lidt sløv oplevelse – men denne søndag var Vega pakket med glade fans, der begejstret tog i mod Kanonenfieber og det, som i folkemunde går under betegnelsen “Det Sande Batushka”.
Rivers of Nihil havde rystet posen til koncerten i Amager Bio, hvor der var et par nye numre samt lidt gammelt. Lidt knas med vokalen var eneste kritikpunkt.
Det massivt hypede New Jersey-band har været uheldige med lyden de seneste gange de har forsøgt at præsentere ’Pain Remains’ i Danmark – mandag aften fik vi alt hvad vi håbede på og mere til.
Orms længe ventede koncert i DR’s mægtige Koncertsalen, var det præcist det mægtige opus, vi havde håbet på. Og præcist det, vi trængte til i novembers mørke tristesse.
'Hymns From the Apocrypha’ er ikke en dårlig plade – men er den så god?
Suffocation er ude med det niende album i rækken.
Efter fem års fravær var Graveyard endelig tilbage. Svenskerne er set bedre før, men slog stadig gnister gennem et 80 minutters udmærket show.
Green Lung bygger videre på forgængerens fascination af 70ernes okkulte rock, og skruer yderligere op for epikken og beretninger om fordums Storbritannien.
Når de japanske originaler fra Sigh gæster landet for 2. gang på 30 år, er der mødepligt for de indforståede - også selvom resten af lineuppet stikker i øst og vest.
ENDen er atter nær, og igen er det en sublimt smertefuld affære med ekstremt præcist doserede soniske angreb på sanserne.
Krydsbestøvning mellem black metal og andre genrer har ofte været en farbar vej. I Wayfarers tilfælde føles det mere som en prærievandring.
De finske noiserockere fra Throat har på deres fjerde udspil fundet mere ro i den ulmende post-punk, med ekstra flair for de gotiske virkemidler.
De gale slovakker i Malokarpatan gør det igen: Skifter stil, lyder alligevel fuldstændig som sig selv – og leverer endnu et rasende godt album.
Pleaser stryger ikke en med hårene, men formår alligevel at charmere med sange, der favner vildskab og popsensibilitet helt uden besvær.
De danske horrorpunkere fra Archangel har stadig mange kanter, der skal slibes for rigtig at demonstrere, at de kan stå på egne ben på 'Total Dark Sublime'.
Kaos-sekstetten fra Pittsburgh udgiver med ’The Above’ lige præcis det, alle havde forventet. Desværre.
Det spændende soloprojekt Shrug udgav sin vellykkede første demo tilbage i starten af året, men en nylig annoncering af en koncert sidst på året fik os til at dykke ned i 'Demo I'.
Det er altid dejligt, når der er danske bands, der holder thrash-stilen i live. Det gider Persecutor heldigvis.
Within Temptation synes på det nye album ’Bleed Out’ helt at have forladt den uskyldsrene, symfoniske rock.
Spanske Angelus Apatrida imponerede på Copenhell. 'Aftermath' viser, at de også stadig kan spille thrash i studiet, hvor de låner med arme og ben fra genrens gudfædre.
Michael Gira har fortsat masser af dystopi på sinde og fik VEGA med sig under en to en halv time lang maraton-koncert en sen tirsdag aften.
The Hives fik salen til at koge, men kendte heldigvis deres besøgelsestid og stoppede festen, mens den var god.
Hvad er bedre til at fejre 20 års jubilæum som fotograf på et af Københavns mest ikoniske spillesteder, end ved at snuppe koncert nummer 5000-og-noget i rækken med den amerikansk-canadiske rebel Grandson?
Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.
At frisere et attention span. At attestere en aggression. Det var kontrasternes aften på Teater Momentum i fredags.
Kvalitetsmetal fra den gamle sorte skole: Baxaxaxa er atter skumle, skurvede og lurvede og meget velegnede til fugtige kældre.