Heriot indviede skovscenen med hidsig hardcore og brutale breakdowns til formiddagskaffen – en ualmindeligt stærk en af slagsen.
Def Leppard var gode, når de var gode, men der var langt mellem snapsene, og i mellemtiden kedede de publikum bravt.
Scorpions havde suveræne stjernestunder, men også et til tider vaklende flow, da de gav koncert for omkring 10.000 mennesker en mandag i Royal Arena.
Iggy Pop kørte stilen med beskidt attitude og rå nerve på en festival, der skortede på samme, og vandt hjerter på Stooges-klassikere og smagen af evig ungdom.
Torture Rack er tilbage med tredje album, ‘Primeval Onslaught’. En catchy omgang smattet indmad til de inficerede – og andre gale.
11 år er gået siden sidste plade med Saturnus. Nu er de omsider tilbage med nyt og det lyder (heldigvis) som det plejer.
Extreme er tilbage med første album i 13 år. Det er er man sluppet rigtig godt fra. Der er i den grad dømt luftguitar.
Der var lagt op til breakdowns, masser af attitude og lyserøde balloner, da Dethrxner fredag aften indtog Rust med releasekoncert for EP’en ‘Taunt’.
Foo Fighters hylder den afdøde trommeslager Taylor Hawkins på en langtrukken og anonym plade, der kun slår gnister få steder undervejs.
”Every loser needs a bit of joy” lyder det selvironisk fra Iggy Pop på hans 19. studiealbum – fornøjelsen er helt på vores side.
Vivian Tylinska, også kendt som Victory Over the Sun, er med til at holde Portland weird, som byens uofficielle slagord lyder, og satan ske lov for det.
Kort og godt er tilbage med dansk snothvalpscore, spadepunk, campy queercore, solskinssludge, kosmisk begravelsesdoom og et strejf Depeche Mode.
Drone-supergruppen er tilbage med en uventet gendannelse og et overraskelsesangreb på sanserne.
Sirenia er produktive og udgiver ofte. Måske skal der en lang ferie til for at højne niveauet.
Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.
Space var, hvad vi havde i vente, da Kaanan spillede Stengade op før Jesu himmelfart med den nye 'Downpour'-skive på dagsordenen og besøg af vor egen rumdoktor.
Hypen har sin relevans, selv når alle gætterierne og de fjollede baggrundshistorier ekskluderes fra sagaen om Sleep Token.
Efter otte års stilhed vender Dødheimsgard tilbage med et album, der føles som kulminationen på alt, hvad den eksperimenterende strømning i black metal har stræbt efter.
Alle kan komme, men det er ikke alle, der får lov at blive. Conservative Military Image blæser nyt liv i Oi!-punken.
Pupil Slicer gav intimkoncert for 20 mennesker i et lille øvelokale under Limfjordsbroen, mens Chronicle holdt release-fest med dårlig lyd på 1000Fryd.
O, skænk mig en grav ved det iskolde hav, hvor kun bølgerne hører min gråd.
Har Kejseren tøj på? Hvad betyder "avantgarde" egentligt? Hvorfor fik Svin os til at stille os selv så mange åndsvage spørgsmål?
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Meget kan man kalde Eyes, men "klassisk" eller "uvarieret" er ikke ordene. Endnu engang rev de et af de københavnske spillesteder midt over.
Drain serverer crossover-hardcore direkte ud af det solbeskinnede Californien.
En håndfuld cover-numre er lige akkurat det, Ghost serverer når de skal gøre klar til turné. Men det er en ligegyldig udgivelse.
Copenhell-aktuelle Enforcer bør som alle andre bands kunne spille hurtigt, højt og vildt, og hvis de havde husket på den grundregel i heavy metal, ville Nostalgia være et perfekt knallert-heavy-album.
Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
Det var en af de koncerter, hvor man føler sig forenet med resten af publikum og med bandet. En givende, rørende og frem for alt medrivende oplevelse.
Finske Svarta Havets forsanger overrumplede med sin vilde, ukunstlede performance og sit dragende vokalarbejde.
Troede du at sommeren var på vej? Ikke hvis det står til Frozen Soul på ‘Glacial Domination’. Spænd hjelmen, der kommer istapper flyvende!
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Aalborg Rock & Metal afholdt deres metalfestival på Studenterhuset, hvor Endarken og Mother of All havde flere tilskuere end det spanske hovednavn Noctem.
Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men der er Julie Christmas, og det er næsten det samme. Nye og mindre nye sager fra Hudsult, Spanish Love Songs, Scowl og meget andet.
Trods en lidt statisk start skinnede magien igennem i Liturgys første koncert på dette års A Colossal Weekend.
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
Boy Harsher fik med noget besvær startet en dansefest til dagens sidste koncert på den store scene, men da den først var i gang, gik det strygende.
Franske Sierra havde pokeransigt under det meste af sin koncert, mens hun kiggede ud over en kogende sal af danseglade roadburners. Mange andre måtte gå forgæves, da det franske multitalent lavede festivalens længste kø.
St. Digue ruller den store, sorte løber ud, når der inviteres til vampyrdisco. Og det gøres der naturligvis.
Ikke engang en hæst besoffen Keenan kunne skygge for kollegaerne i Corrosion of Conformity, der holdt 90er-outputtet i live med ekstra dobbeltpedal for pengene.
Det seneste album fra Trine Paaschburg under navnet Mouth Wound, siger ikke “bøh” og leger med uhyggen. ‘Nothing Will Belong to Us’ er uhyggelig. Og prægtig.
KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Torsdag aften gjorde Lydsyn holdt i Odense. En fyldt sal tog imod.