Det er ikke småting Crocell har udrettet på ganske kort tid, og med 'The Wretched Eidola' fortsætter de kursen opad!
Med den ottende studieplade gør Vomitory ikke den store skade. Her er alt, som det plejer.
Pestilence holder desværre ikke standarden lige højt hele vejen over 'Doctrine', der ellers byder på fine referencer til mægtige Death.
I Studenterhuset i København havde Universitetsradioen budt op til støjende dans med Death Rides a Horse og tre andre bands.
Ballademagerne over dem alle, Journey, er genfødt som hardrockende rockband med et album helt uden sødsuppe. 'Eclipse' er årets melodiske rockalbum.
Amorphis har været i gamet i over 20 år, og lyder stadig friske, selvom deres nye album desværre også har en række jævne sange.
Frustrerende, men også enormt lovende tredje album fra et af post-hardcorens varmeste navne.
Arch Enemy holder tempoet i produktionen og skaffer sig i hvert fald én ny fan med deres nyeste album.
'Mean Deviation' er et ambitiøst og interessant værk om den progressive metals udvikling fra King Crimson over "The Big 3" til Meshuggah.
Der er afrevne lemmer og en hyldest til dødsmetallen som den lød i Europa for mere eller mindre 20 år siden på Revoltings tredje album.
Amon Amarth er ganske givet ikke et revolutionerende band, men som liveoplevelse, kan de stadig en del.
Divaen Tarja havde masser af udstråling og ægte spilleglæde i et meget professionelt show.
Det nye album fra Samael var, pga. afstikkeren til den voldsomme 'Above' sidste gang, et af den slags, man på forhånd ikke anede, hvad man skulle forvente af.
Roskilde-aktuelle Graveyard leverede en jätte musikalsk og enormt velspillet koncert på The Rock, der dog kom langsomt fra start.
En lang aften med musik var hvad Mighty Music forærede publikum, da der efter talentfejden kom shows fra Vanir, Helhorse og Scarred By Beauty.
Mighty Music - det stolte danske pladeselskab - havde sat sig for at få øjnene op for undergrundens bands via en talentkonkurrence.
Ipsissimus er aldeles velfremført, konsekvent og kompetent black metal, der dog ikke er for ledt til også at udfolde sig i store stemninger.
Sveriges Electric Boys har efter halvandet årtis pause lavet en udmærket underholdende udgivelse, men så heller ikke mere end det.
In Solitude er et af den slags fede bands, der kan alt, ligeså snart de finder en løsning på vokalfronten.
På Houstons debutplade forefindes der AOR fra den slibrige skuffe, hvor man også finder soundtracks til kleenex-fremkaldende tudefilm.
Udmærket appetitvækker fra Caliban udfylder et tomrum, men fortæller ikke meget om, hvor næste album bringer dem hen.
Portrait vil gerne genoplive 80'ernes store og mørke metal, men kommer i stedet til at lægge den til hvile.
Hate Eternal viser med dette mesterværk, hvor kisten skal stå.
En aften med amerikansk besøg, blev overstrålet af den danske opvarmning.
Primordial følger op på de seneste succesalbums med en længe ventet opfølger, der lige skal have lidt tid for at vise sit fulde potentiale.
Sanger og guitarist i Gov't Mule og The Allman Brothers Band, eminente Warren Haynes, har begået et vellykket soloalbum - en hyldest til de bluesy soulrødder.
Hell har en lidt usædvanlig og meget lang bandhistorie, men belønnes for arbejdsindsats og tålmodighed.
The Rock var fyldt med kasketter, stretch-øreringe, tatoveringer og spandevis af sved: der var nemlig atter 'core-arrangement, da "The Mosh Lives"-touren aflagde The Rock visit.
De smukke amerikanske hipstere i Moon Duo spillede en gedigen koncert uden de store armbevægelser.
Double Space har kun sørget for at indspille to numre til deres demo, og det er unødvendigt lidt.
Efter et grumt single-udspil rejser Udo D. og venner sig og viser tæft for heavy metal.
Der var ikke noget hastværk over søndagens Malmö-koncert med Rush, der overgik den typiske arena-koncerts formåen.
Et særdeles helstøbt album er der utroligt nok kommet ud af samarbejdet mellem As We Fight og The Psyke Project.
Pink Floyd-legenden Roger Waters indtog lørdag Parken i København med en genopsættelse af klassikeralbummet/showet The Wall, og det var smukt i omtrent alle retninger.
Seneste liveudgivelse fra AC/DC er hyggeligt for dem, der så bandet i Parken og Horsens. Ikke ret meget mere.
Lyden er autentisk for et stoner-rockband med tyk, tyk guitarlyd, som er et af danske Sedated Angels bedste virkemidler på bandets seneste EP.
Danske Hell Inc. er ude med sin første officielle demo, der viser udmærkede takter, selvom anmelderen har holdt sig i den første halvdel af karakterskalaen.
For de fleste er Tjekkiet nok et ukendt metalland, i hvert fald hvad angår nationens egne bidrag til scenen, og dette vil AB Band ikke ændre det store på med 'Grizzly'.
Det blev The Rocks tilbud om Invisius, Aphyxion og Mordax på scenen som blev valgt på trods af, at ligeledes københavnske Beta også bød på smæk for skillingen.
Tarot laver stadig udmærket power metal, men så heller ikke meget mere end det.
Lars Boutrup har hurtige fingre, mange ideer, og så svinger skiven selv uden guitarer.
Chrome Division har stadig fat i den gode rock-ende, men der er sket meget lidt siden sidst.
Roskilde-aktuelle Swans viste i Malmö igen, hvor det distortion-støjende skab skal stå. Det var dog knap så storartet som i Vega to dage tidligere – takket være lydproblemer og bøvede publikummer.
Pladeselskabet kalder While Heaven Wept for en godt gemt hemmelighed og det er måske meget sandt, når nu bandet har eksisteret siden 1989 og først fornylig fik et større følge.
Lake of Tears fortsætter og udbygger tendensen fra deres forrige album og kommer længere væk fra gothic rock-udtrykket og nærmere metallen og dens luner.