Blød thrash, hawaiiskjorte-soli og uforløst potientiale.
Man kan fadbamsehygge til de solidt sejtrækkende sange på ’tallicas nye plade, men kun hvis man undlader at lytte for meget til de emotionelle tekster. ’72 Seasons’ står på to meget forskellige ben.
Nogle gange betaler det sig mere end andre at grave dybt i promobrønden.
Nyder du også din rock med patos og doom-vibes, så kan healthyliving være dit nye sort.
James Hetfield er den absolutte stjerne på Metallicas nye plade. Både stemme og tekster er det, der løfter en ellers middelmådig og lang udgivelse.
Et udsolgt Pumpehuset har en råkold, sludramt søndag samlet en horde af glade og svedende fans for at opleve det indiske metalband Bloodywood.
“Ordene svider og vil ikke forlade mig” – Sådan sang Syl, og sådan følte vi.
Tribulation fastholder stilen på ny EP. Det gør det godt, men er det godt nok at være god, når man er Tribulation?
En mangefacetteret tourpakke slog påskesøndag et smut forbi VEGA og skilte fremmødet ad med hver sine dedikerede tilhørere – samlingskraften vandt i den sidste ende.
Uada var udmærket, men ikke i nærheden af det niveau som Afsky lagde for dagen i Odense på en fantastisk langfredag.
Bogen om Amorphis fra 2015 er endelig ude på engelsk, og fortæller om et band, der har holdt sammen og bibevaret succesen over det lange stræk trods dårlige kontrakter, frontmandsudskiftninger og godt med druk.
Cannibal Corpse åd sig gennem sikkerhedsvagter og hele 18 numre på en fremragende aften, hvor der var fest fra start til slut.
Joe Satrianis “Earth Tour” kom tirsdag aften forbi den fynske hovedstad. En aften af de gode, med veloplagt publikum, suveræn lyd – og et band i en klasse for sig.
Haela Hunt-Hendrix sætter et knudepunkt i sit oeuvre med en plade, der trækker tråde til resten af hendes særegne og vovemodige diskografi.
Vi ved ikke helt, hvilken type Jesus, de har i Philadelphia. Men det er en hårdtslående type.
En aften i solnedgangens tegn var stillet i udsigt, da Wayfarer for første gang lagde vejen forbi Danmark. Og det fik vi.
Melodisk metalcore er en udvandet genre, hvor et hav af bands søger at lyde ens, uden lyst eller vilje til at stå ud fra mængden.
På papiret var der lagt op til en af de helt store, musikalske oplevelser. Desværre var realiteten noget andet.
Astriferous har langt om længe udgivet deres debutalbum ‘Pulsations from the Black Orb’. Et album, mange af os har ventet på og forståeligt også skabt hype omkring. Måske er der ikke så langt fra Costa Rica til Finland, som vi troede, og var den internationale hype en anelse overdreven?
Snart tre årtier inde i karrieren er Vejles Lipid aktuelle med nogle af karrierens stærkeste numre.
Americanaen flyder tykt i Luke Tromiczaks årer, og den seneste bedrift fra soloprojektet Blood and Sun er stedet at starte for nytilkomne til hans dunkle sind.
Xysma er misundelsesværdigt ligeglade med at indfri det forventelige, nu tilbage med første album i 25 år – og hvilket herligt comeback af slagsen!
Chelsea Grin er en solid konstant i det amerikanske deathcore-mørke. Selv nu, fire måneder efter forrige udgivelse.
Tre album og en EP på under fire år. Gabestok ligger aldrig på den lade side, men kunne overbevise bedre ved at gå mere selvkritisk til værks.
En kedelig onsdag blev forvandlet til et herligt power-party i Roskilde.
Med ‘Obiasot Dwybat Ptnotum’ inviterer Anarkhon til middag med døden som bordherre. En middag hvor det urene bliver helligt, og hvor der bag mundrette titler gemmer sig liv og stemningsfuldt kaos.
Selvom Maceration gør comeback, så var det de unge kræfter i Killing og Crown the Beast, der løb med opmærksomheden fredag aften i Aalborg.
Mindre Harley Davidson, mere magisk bus. Acid King syrer ud på femte LP i en 30-årig karriere.
Et interessant projekt lider under stilstand
Vrede mænd sender vred musik på gaden. Hatespheres seneste plade er endnu en portion bister dødsmetal fra Hadets By.
“Ikke din morfars black metal”, skrev vi i 2021. Nu er Angstskrig tilbage. Det er stadig ikke morfars, men han må gerne få det for vores skyld.
Nogle gange går det hele op i en højere enhed og man genfinder magien ved live-koncerter.
Black metal, der reelt er ubehageligt at lytte til? Vi siger ja tak til danske Martres første fuldlængde.
En ny dag gryr, revolutionen er på vej, og der skal rulle hoveder og brændes ting af på Dawn Ray’ds nye album ‘To Know the Light’.
The Night Flight Orchestra valgte at rykke frem til weekend med et brag af en fest i Pumpehuset torsdag aften.
Majesties er svensk melodisk dødsmetal skrevet i en stil som før genrens gennembrud og udført af dygtige amerikanere mere end 30 år senere.
Alt er ved det gamle. Union Jack svajer, øllen er kold, og Memoriam serverer tilgængelig smadder til folket.
BIG|BRAVE er stadig på en mission, hvor målet synes at være at mase så megen tyngde og følelsesfuldhed som muligt ind i hver eneste af deres kompromisløse sange.
Doom metal, power metal, folkelementer, klassisk metal, epik i spandevis og højstemt patos; Cromlech er så baldrede og egensindige og ambitiøse-på-kanten-til-at-knække-over, at man kommer i tvivl, om det er godt eller ej, før man indser, at det egentlig er lige meget.
Tør man sætte sit afkom fri fra snærende bånd og lade kaos råde, når fødslen har været hård? Telos besvarer spørgsmålet på nyeste album.
Det amerikanske pioner-band når med deres sjette udgivelse et karrieremæssigt lavpunkt
Med dansk forsanger, d-beat på råddent dødsmetal og svensk fermentering bidrager Bastard Grave ganske udmærket til forårets komme.
802, trioen, der kommer straight outta Djursland, og som kombinerer metal og svævende popvokaler, kombinerede udgivelsen af debutsinglen med en kortfilm, som vi anmelder her.
Med en af sidste års fedeste danske udgivelser bag sig sørgede Strychnos for udsolgt på Stengade, og de havde sørget for sej opvarmning fra Dead Void og Chaotian.
En mægtig mandag med rå og smuk energi og hårdtslående tempo.
NOFX er gamle kendinge i punkscenen. De har engang proklameret, at de er punkrockens Rolling Stones, og det er ikke helt forkert.