King Of Asgard har givet vikingemetallen ny vind i sejlene med en vellykket sammensmeltning af det metalliske og det folkemusikalske.
De falsetelskende hardrockere The Darkness er tilbage som fjollede, skøre og vanvittigt dygtige til lige netop at være det.
Grave er tilbage på det pladeselskab, der udgav bandets klassikere fra 90'erne. Også dødsmetallen har taget en drejning mod en mere oldschool lyd.
Firser-ikonet Lita Fords nye skive er en uskøn beretning om et vildt liv.
The Rocks gamle husorkester har med BREATHE:SEE:MOVE både opdaget nye veje og fået en mere selvsikker attitude
Den ombyggede scene på Lygten Station blev fornemt indviet, da Artillery bød op til dans med thrash efter opvarmning fra Mainpoint og Diretone.
Tamt, tysk rip-off er resultatet af Freitods andet album.
Khonsus debut er en fabelagtig rejse i et mørkt og besynderligt landskab.
Krigsmaskinen Marduk viste god form i det svenske, et par måneder inden de tromler hen over Pumpehuset og Aalborg Metal Festival.
Kreator er tilbage på fuld styrke med et album, der indtil videre tyder på at være årets bedste thrash-udgivelse.
Russiske Sinister Frost spiller symfonisk black metal, hvor et råt lydbillede sikrer, at det ikke bliver alt for pænt.
Svenskerdødsalbum fra 1999 er nu tilgængeligt på cd, hvilket nok kun får pulsen til at stige på fans af bandet.
Texanske Helstar er i fuld gang med at fejre 30 års jubilæum. Det bliver bl.a. markeret med en europatur i september og med udgivelsen af dette dobbelte livealbum optaget i Texas tidligere på året.
Efter lang tids venten fik Parasight blæst hul igennem til øregangene, hvorefter Reign Supreme leverede en komprimeret mavepuster af de bedre.
Gorerotteds blodige og bizarre ’Mutilated in Minutes’ er på velfortjent vis igen i handelen.
Thrashbandet Dublin Death Patrol med vennerne fra Testament og Exodus er tilbage med opfølgeren på den 5 år gamle debutskive.
LET kommer rundt om kærligheden til sin hjemstavn, menneskesindet og den isvinter der kan være i hjertet såvel som i det danske vejr
Det nye og fjerde album fra In This Moment følger en rød tråd væsentlig bedre end det forrige album, som ville for meget på én gang.
Kataklysm præsenterer sin 20-årige karriere på DVD. Selvom det er blevet et alt for omfattende værk, så er det stadig temmelig interessant.
Med 'Dark Roots Of Earth' kommer Testament ikke rigtig nogen vegne, men pladen indeholder dog nogle ganske gode numre, der tåler flere gennemlytninger.
Med udgivelsen af Mantas' demomateriale er der guf til de, der virkelig er fans af Death, og alt hvad Chuck Schuldiner rørte ved.
Den ene grenspaltning fra det italienske band Rhapsody of Fire debuterer med en heftig og voldsom omgang storladen symfonisk powermetal.
De tyske powermetal-helte Gamma Ray var underholdende, men nåede ikke de forventede højder.
U.D.O. og Udo var i topform, og en solid omgang klassikere samt gode gæster sikrede en fornøjelig omgang preusserrock.
En af de ringeste præstationer på Wacken 2012 var desværre dansk og disneyinficeret.
Uheldige omstændigheder gjorde det umuligt for danske Manticora at skabe en fest, trods et ihærdigt forsøg.
Punchet var fundet frem i Black Dahlia Murders koncertlyd, og det løftede showet.
Både Ministry og Al Jourgensen er tilbage fra de døde for at skælde ud på verden. Og dét gjorde de godt og med eftertryk.
Sick Of It All var ikke en oplagt Wacken-booking, men New Yorkerne var ligeglade og besejrede derfor mudderet.
Endnu engang viste Saxon rutinen og gjorde tvivlere til troende.
Amon Amarth sluttede formidabelt, men var lidt længe om at komme igang.
Electric Hellride skulle repræsentere Danmark i konkurrencen om at vinde en pladekontrakt med Nuclear Blast. Bandet slap godt fra sit første show på Wacken.
Svenske Watain og engelske Winterfylleth var virkelig hinandens modsætninger, da begge bands gav nogle af Wackens sidste koncerter sent lørdag nat.
Aura Noirs rå blanding af thrash- og black metal gik rent ind som et hårdt spark i metalnosserne.
Norske Gehenna gav opvisning i True Norwegian Black Metal med så dedikeret en ondskab, at det løb én koldt ned af ryggen.
Paradise Losts første optræden på Wacken Festival bar præg af mere hygge end koncert med de sympatiske englændere.
Machine Heads musik er altid overbevisende på en scene, men hvor ville det dog være rart, hvis Robb Flynn efterhånden kunne lade musik være musik og holde sin kæft.
Norske Djerv leverede en god omgang hård rock på trods af startproblemer, der fik forsangerindens øjne til at lyne af raseri.
Engelske Sylosis gav en imponerende teknisk og ganske varieret koncert, hvor især frontmanden rigtig fik brilleret med guitaren.
De seneste to album fra Overkill har været ganske solide, og begge gange har efterfølgende givet show på Wacken. 2012 var akkurat bedst.
Massacre er på vej tilbage med 7"-udgivelse og gav en smagsprøve på både det og de gode gamle på Wacken.
Nasum fik deres grindcore til at svinge og groove godt på bandets sidste Wacken-koncert nogensinde.
Moonspell spillede med strygere og akustiske guitarer til en koncert, hvor kun bassen fik lov at være elektrisk.
Testament leverede et solidt show på True Metal stage, men desværre blev anmelderen taget ved næsen af lydforholdene.
I en helt utrolig god lyd, og med en forsanger, der havde taget den gode vokal med, så fejlede In Flames på kun med en kedelig ballade på Wacken.