På Omar Rodriguez Lopez’ og Cedric Bixler-Zavalas første udgivelse under The Mars Volta-hatten i et årti udfordrer de igen lytterne på uvante måder – men er indfølt, mexicansk-klingende pop nu også lige det, vi manglede?
Noiserock og post-hardcore om paranoia. Opskriften på et dårligt efterår, på den bedste måde.
Machine Head og Amon Amarth gav hver et show på 70 minutter, da de co-headlinede Forum på en mandag aften, der ikke bød på de helt store oplevelser.
Kom så makker. Du ved hvad klokken slår. Det er tid til at rulle … en ny omgang EP’er udover læserne.
Gulvet blev mere og mere klistret på Hotel Cecil, som aftenen skred frem med den ene punkede knytnæve efter den anden, kurateret af Tolderne fra Aarhus.
Tyske Kanonenfieber bombede 1000Fryd tilbage til skyttegravene i Verdun og Somme, da de gav en sublim opvisning i black metal.
Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.
U.D.O har netop spillet to koncerter i Danmark. Endnu en gang blev der banket rust af en fornuftig omgang solid traditionel metal.
Med eget DNA og et gennemarbejdet studie i klassiske dyder leverer Phobophilics en af årets bedste debutalbums i dødsmetalgenren.
Electrocore, platte jokes, basarm, deathcore, regnbuer, 80'er vibes, højt humør og vanvittigt energi niveau – medlemmerne af Electric Callboy skrev antageligvis ’Tekkno’ under mantraet ”Vildere klovn, vildere!”
Endnu en dag, endnu en split fra de amerikanske dødsmetallere i Putrescine. Denne gang med US-gone-NZ-enmandssludgebandet Adzes.
Der er intet kalas som et Diamanda-kalas, for et Diamanda-kalas holder aldrig op. Med at vise dig menneskehedens værste stunder.
Stengade har endnu engang et tungt firkløver i ærmet på en lørdag aften – og når Mantar endelig er i byen er vi naturligvis på pletten.
Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.
Clutch er tilbage efter den længste pause nogensinde. Som er på fire år. Måske var det ikke helt længe nok.
14 år er gået siden seneste album med King’s X. Ventetiden har næsten været det hele værd.
Target-bossen Michael Hvolgaard Andersens bogudgivelse af sit starthalvfemserzine Emanzipation Magazine er et flot monument over en mere uskyldsren metalfortid.
Fire bands fra tre af landets kardinalretninger gjorde aftenens samarbejde mellem Lasher Agency og Loppen til en mindeværdig energieksplosion.
Parkway Drive er kommet sig oven på ‘Reverence’, en hård pandemi og interne mentale udfordinger - men der er stadig rigelig plads til forbedringer.
Københavnsk-amerikanske Indre Krig har længe været en eksklusiv fornøjelse, men langt om længe har hardcorebandet indspillet og udgivet noget, du kan holde i hånden.
Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.
Det var dronet, progressivt og godt, da The Ocean, LLNN og Playgrounded indtog 1000Fryd i Aalborg om eftermiddagen for at nå en færge.
Det grandiose får frit løb og giver tifold igen til dem, der tør købe sig ind på Dreadnoughts seneste konceptuelle opus om lys og lidelse.
Triumvir Foul giver dig ikke mange chancer for at få vejret på deres tredje og sidste album ‘Onslaught to Seraphim’. En acquired taste af fordærv og kaos i et hengemt mørke.
Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.
Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.
Hæslighed og skønhed i forløsende forening. De canadiske dronere har denne gang taget venner med.
Københavnske Offernat imponerer med et højt ambitionsniveau og insisteren på at finde sit eget udtryk i sprækkerne mellem genrerne. Tak for det!
Med 'Survival of the Sickest' hylder Bloodbath dyderne indenfor den klassiske dødsmetal med rigelige anerkendende nik til genrens gudfædre.
Ozzy Osbourne er den niende patient, der bæres på hænder og fødder gennem 13 sange af venner og bekendte, der desværre ikke har den ønskede gennemslagskraft.
Alt var goth, da Christian Death indtog Hotel Cecil på årets første efterårssøndag
De maskerede black metal-jazzister bød på en visuelt tilfredsstillende koncert, men først skulle mørket tage os på ordet sammen med Morild.
Man ved aldrig helt, hvad man skal forvente af dansk/russiske Parzival. Det sætter deres nyeste album en tyk streg under.
Hvad er Norma Jean egentlig? Ud over en løbende udskiftning i bandsammensætning og medførende udvikling? Norma Jean er garant for god, potent, højkvalitets metalcore.
Udover at være et genialt ordspil, er det svært at sætte fingeren på, hvad The Callous Daoboys er. Men der er rigeligt af det.
Thrashen får ekstra bid på det 16. udspil fra MegaDave & co. – men bider den hårdt nok til at sætte sig på nethinden og/eller i nakkemusklerne?
Det er gået hele syv år siden powermetallens mægtige Blind Guardian sidst udgav et ægte album, medmindre man tæller en svært unødvendig udgivelse med forsanger Hansi Kürsch og et symfoniorkester med. Det gør man ikke! Her medvirkede 3/4 af bandet nemlig ikke, fordi man hellere ville spille filmmusik end metal.
For første gang nogensinde uddeler Devilution bund- og topkarakter til samme album. Det kan naturligvis ikke være andre end Five Finger Death Punch.
Hexis’ tredje fuldlængde-udgivelse er, som altid med bandets ekstremt voldsomme blanding af hardcore, black, industrial, grind, sludge, post-metal og andre ibenholtfarvede sager, en brutal oplevelse, men hov, hvad var det?
Kender du det, når en plade opsluger dig i det der limbo, hvor Morricone, americana og doom smelter sammen i en dyster symbiose?
Baest gav den som den pinlige onkel til Aarhus Festuge, men selv inde bag en tonstung mur af klassisk dødsmetal, banker der et hjerte, der kan løbe over.
En lørdag i eventyrets by blev forvandlet til en tætpakket og sveddryppende aften i Odense. Måske en af de bedste metalaftener på Fyn i 2022?
Vi hensættes i produktiv trance af Russian Circles' nye samling op- og nedture.
Hexis er både ude med nyt album og fuldstændig ude af kontrol. Og gudskelov for det. Vi var med, da de spillede et skybrud igang over Brønshøj vandtårn.
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.