Cerebral Ballzy stod for lørdagens morgenvækning på Pavilionscenen. En svær tjans.

Mens The Cure fyldte Orange Scene på Roskilde Festivals åbningsdag samlede californiske Trash Talk et par tusind punksindede til den fede hardcorefest på intimscenen Pavilion.

Den sumpede stonerenhed i Weedeater skildte sig ud da de startede fredagens intensive metalprogram på forbløffende tung og langtrukken vis.

Today is the Day lod sig heldigvis ikke påvirke af et metalanalfabetisk festivalpublikum, da de leverede en af festivalens bedste koncerter.

The Cult gav Roskilde et skud tiltrængt rockpersonlighed med stort R, men bandets første Orange-koncert i 25 år var i virkeligheden ikke den store rockkoncert, den burde have været.

Publikums sidste festival-kræfter blev fyret grundigt af søndag aften, og det nød Suicide Silence godt af, selvom musikken blev ensformig.

Svenske Nasum viste, på deres 20-års jubilæums- og farvelturné, at formen stadig er intakt.

Behemoths dystre og sorte dødsmetal led hårdt under lydproblemer og af at være malplaceret på festivalens største telt.

Devildriver sprudlede af energi i 70 minutter og leverede en overbevisende og medrivende koncert

Engang var Bossen den mest ægte og autentiske skikkelse i rockhistorien. Nu synes han mere at havde reduceret sig selv til en klovn i et omrejsende rockcirkus.

Of The Wand And The Moon var et utroligt smukt og stemningsfuldt indslag i stor kontrast til sludge og stoner-ramt fredag.

Kellermensch gav folk en nærmest unik oplevelse, da bandet åbnede Orange Scene, hvorefter frontmanden Sebastian fik brug for nye guitarer.

Ved at levere en kedeligt pleasende solooptræden, fik Chris Cornell helt sikkert manifesteret sig som en af rockhistoriens store vokalister - der dog desværre er blevet en udtørret musiker.

Norske Deathcrush' koncert på Roskilde tegnede billedet af et lettere ironisk post punk/electroclash/noise-foretagende, der desværre kun med mellemrum fik noget ordentligt ud af det spøjse setup.

Grand Magus leverer mere af bandets solide, melodiske heavy, der dog ikke overrasker.

Cerekloth væltede Roskilde Festival og slog fast, at de er det mest interessante danske metalband i det sidste års tid.

Gæsten var bedre end værterne, da Billy Idol og hans band svingede forbi det stegende hede Posten i Odense.

Svenske publikumsgæster hyggede sig specielt under Bäddat för Trubbels sæt på Pavilion Jr.. Devilutions udsendte anmelder var forundret.

Mange havde dem nok i frisk erindring fra Copenhell, og på Roskilde blev potentialet i Redwood Hill akkurat et glimt tydeligere.

Norske Purified in Blood har stadig metalcore-elementerne i behold, men et eller andet sted virker det som om, at ligeså norske, men mere metalliske Kvelertak har inspireret til det nye album.

Morgoth kom ud af mørket sidste år, og det er nu foreviget på både dvd+2-cd, lp og cd. Sidstnævnte udgave kom Devilution i hænde.

Selvom 'Psalms for the Dead' ikke tangerer bandets deciderede klassikere slutter legendariske Candlemass på toppen med deres 11. studiealbum.

Baroness udgiver et skuffende og ringe dobbeltalbum, som med sit overload af poppede, banale godnatviser dog bør tale til et bredt publikum.

På deres studiealbum nr. 19 træder Rush den tunge, nysgerrige pedal i bund. Det resulterer i deres bedste album i 30 år.

Ved at ryste den musikalske rockpose beviser Roskilde-aktuelle The Cult at de er still going ufattelig strong, 9 album og 30 år inde i karrieren.

Mnemic er genfødt i prog-metallens tegn.

Blodhemns debut er en omgang velkomponeret og velspillet black metal, og det er imponerende, at det er skrevet og indspillet af kun én nordmand.

Linkin Park er tilbage med et stilsikkert album, der er gruppens bedste i mange år.

Gojira virker mere afslappede i sangskrivningen på deres femte studiealbum.

Selvom det blot var et par dage efter Copenhell lykkedes det alligevel Beta at indfange en del headbangere til et solidt show med amerikanske Doomriders.

Wolfmother var i stødet i Tivoli, hvor almindelig samtale formåede at overdøve koncerten.

Skribent Molin er sendt på en mission: at finde de sande dragejægere i power metallen. Denne gang svinger han sin knivskarpe pen over legenderne Running Wild.

Kan man leve med at Royal Hunt dyrker keyboardet som det centrale element, bliver man glad deres nyeste udspil.

Anthrax havde en fin setliste, stor spilleglæde og et feststemt publikum på Copenhell. Alt skulle være i den skønneste orden, men bandet og anmelderen fandt aldrig takten sammen.

Det er især udlandet, som har fået øjnene op for The Interbeing. Danskerne gør nu også en fin figur på hjemmebane.

Lamb of God leverede en meget energisk koncert, god hjulpet på vej af et fantastisk publikum.

Trods kort sætliste fik Trivium, via hits, overskud og spilleglæde, skabt en fest.

I januar vandt Barricade talentkonkurrencen ”Mighty Fight Night” i Pumpehuset. Som en del af æren vandt de også en plads på Copenhells Pandæmonium-scene.

Mens Korpiklaani sørgede for folkefest på Hades, blev The Kandidates energiske publikum smadret igennem.

Mastodon har været udsat for hård kritik på det seneste. På Copenhell tog de revanche og viste hvem der i sidste ende bestemmer.

Marilyn Mansons show på Copenhell regnede væk, mens bandet selv gjorde deres til at gøre det endnu værre med playback og ufarligt og forudsigeligt teater.

Det er svært ikke at se frem til Meshuggah på en scene, men på Copenhell blev det en jævn indsats fra bandet, der sagtens kunne have taget publikum mere med.

Københavnske Cerekloth var vrede på alt og alle, ikke bange for at vise det og fik samtidig leveret en rigtig god omgang dødsmetal.

Killswitch Engage åbnede 'Helviti' på Copenhell og slap derfra med lidt skrammer på stemmebåndet.